Høstgudstjeneste i Brønbjerg | Kirkerne i Hadsund Provsti

Høstgudstjeneste i Brønbjerg

SEP
27

Høstgudstjeneste i Brønbjerg


Søndag d. 27. september 2020, kl. 13:00
Brønbjerg, Storemosevej 2, 9510 Arden
Præst Morten Krogsgaard Holmriis
Høstgudstjeneste i Brønbjerg

Kom til en hyggelig eftermiddag i høstens tegn

Igen i år inviterer Astrup og Rostrup Kirker til fælles høstgudstjeneste og høstmarked i smukke omgivelser på pladsen ved Storemosevej i Brøndbjerg.

Eftermiddagen indledes med en festlig høstgudstjeneste med deltagelse af kirkens børne-, ungdoms- og voksenkor. Herefter åbnes boderne, og der vil være forskellige aktiviteter med musik, leg og fortællinger for børn og voksne. Der er salg af kaffe, kage, pølser, øl og vand.

Kunne du tænke dig en bod?

Sidste år var der 10-15 boder med salg af håndværk, grøntsager, frugt, hjemmebag, honning, sylt, kunsthåndværk og meget andet.

Hver bod betaler 50 kr. for standpladsen samt en gave til et lotteri. Begge dele går ubeskåret som en gave til Folkekirkens Nødhjælp. Du er velkommen med din bod – du skal blot tilmelde dig hurtigst muligt pr. mail til Tenna Pedersen: tennamp@hotmail.com

Vi håber, at det igen i år kan lade sig gøre at samle mange mennesker til en hyggelig eftermiddag.