Hadsund Modellen:

I Hadsund provsti er præsterne inddelt i 3 præste-teams, som hver har fået tilknyttet en ekstra præsteresource betalt af ligningsmidler.
Vi har således tilkøbt det, der svarer til 3 fuldtids præstestillinger.
De ekstra præsteresourcer skal gøre det muligt, samlet set at forøge de kirkelige tilbud i provstiet på udvalgte fokusområder f.eks. børn/unge og diakonalt arbejde.
De 3 præster, som betales over provstiets ligningsmidler, indgår således i sognene på lige fod med provstiets øvrige præster.
Målet er, at alle i præsteteamet arbejder sammen om at løse de præstelige opgaver, således at de alle får overskud i dagligdagen til at følge med en stigende efterspørgsel på kirkelige tilbud.

 

 

 


Nye Menighedråd - nye visioner

D. 24/09 2017 afholdt hele Hadsund Provsti visionsmøde for alle menighedsråd, deres ansatte, præster og provstiudvalgsmedlemmer. Til at sætte skub i debatten og lede os gennem processen var Ole Kamp inviteret til at lave et oplæg, der kunne tages udgangspunkt i.

Hele 75 personer var mødt op til visionsmødet, med stor lyst til at tale kirke og kirkearbejde og hvordan vi sammen kan skabe de bedste betingelser for, at dette arbejde bærer frugt og giver den mening vi ønsker.

Ole Kamp kastede, efter et oplæg omkring kirkens betingelser i nutiden,  en række spørgsmål ud til forsamlingen, som man skulle finde sammen 2 og 2 og drøfte - når man havde fundet frem til en god idé eller en vigtig pointe, skulle man skrive dette op på nogle store plancher ophængt i salen.

Eksempler på spørgsmål, der blev drøftet:

  • Hvad tror du, at en god ven/nabo/familiemedlem mangler, for at kirken ville kunne give mening at komme i?

  • Hvordan får nye grupperejerskab til kirken? 

  • Hvornår har du oplevet kirken som allermest vedkommende?

  • Hvordan kan vi bruge Skole/kirke/børnearbejdet - til at blive vedkommende for forældre, bedsteforældre,    søskende, naboer?

  • Hvornår er du allermest stolt over at være med i kirken - når du skal fortælle andre om det?

  • Hvordan kan vi give kirken en endnu vigtigere rolle i lokalområdet?

 

Sammenfatning fra dagens input

Af Ole Kamp
 

Når jeg ser over forslagene ser jeg et mønster
Hvor det helt centrale er, at nå nye grupper med kirkens budskab. Ikke nødvendigvis ved, at de skal komme til gudstjenester i kirken – først og fremmest ved at skabe invitationer, relationer og mening for mennesker, der hvor de er.
Udgangspunktet er, at det ikke er Vor Herre, der har defineret gudstjenestetider og traditioner, og at vi derfor gør klogt i at tilpasse vores møde mellem mennesker og evangelium efter menneskers behov og livsmønstre. De punkter der beskæftiger sig med dette, fyldte langt mest i samtalerne på visionsdagen, og det vil sikkert være klogt at arbejde videre med hver jeres version af den udfordring.

 

 

Vi vil nå ud til flere grupper af mennesker – ved at invitere eller ved at være der, hvor mennesker er:

  • Kirken skal være en central aktør i lokalsamfundet: ​Kirken skal gøres vedkommende og relevant i lokalsamfundet. Det gør vi via samarbejde med foreningerne i lokalsamfundet, samt ser på hvilke grupper, der findes i vores lokalsamfund og gør os nogle tanker omkring, hvordan vi kan sørge for at lave aktiviteter, der er relevant for de enkelte grupper. Og så skal man analysere måske en gang om året eller tiere på om man har fået lavet en aktivitet for alle grupperne.

  • Bedsteforældre-kirke: Måske kan det være en idé, at tænke på bedsteforældrene, som de bedste ambassadører for at give kirken og det at bruge kirken videre til børnene. Der er meget fokus på familiegudstjenester og spaghettigudstjenester og aktiviteter for børnene, sammen med forældrene. Måske var det en ide at invitere bedsteforældrene til at tage deres børnebørn med i kirke. Bedsteforældrene har nogle gange en tættere tilknytning til kirken end forældrene, har bedre tid og måske lyst til at dele dette med børnebørnene – hvis børnene får en tilknytning til kirken og oplever den som et vedkommende sted for dem, så kommer forældrene nok også på banen hen af vejen.

  • Hvad kunne få dine venner eller naboer til at komme i Kirke? Mere livlige gudstjenester med musik og liv, noget glæde der åbner op.

  • Fælles Korpsånd og styrkelse af denne: Det er vigtigt at videreudvikle på vores samarbejder på tværs til at styrke vores fælles korpsånd og føle at vi arbejde den samme vej. Derudover er det vigtigt, at vi fortæller omverdenen, vores venner, vores naboer og familie om hvad vi er en del af og hvad vi arbejder med – det kan få andre til at synes at det er spændende og måske være noget, de kunne se dem selv i.

  • Nedbrydning af sognegrænser: Sognene kan bruge hinandens styrkesider meget bedre og det skal være ok at kompetencer i et sogn tiltrækker kirkegængere fra andre sogne. Alle kan bidrage med hver deres særlige kompetencer og det de brænder mest for. Kunne en fælles kirkekultur-uge i hele provstiet være en idé?

  • Invitation til kirkelige arrangementer pr. mail direkte til medlemmer af andre fællesskaber: Det kan være meget svært for mange, at komme alene i kirke eller til et kirkeligt arrangement, uden at vide, hvem der ellers deltager. Men hvis man f.eks. har en ældreklub eller et andet fællesskab i lokalsamfundet kan det være en god idé at invitere dem direkte pr. mail. Hvis de kan aftale at følges og ser at andre fra deres ”netværk” deltager, så er det nemmere at komme. Hvis de skal gå alene, kommer de ikke.

  • Kirken ud af ”huset”: God idé med gudstjenester f.eks. til byfester o.lign. så kirken er tilstede der, hvor mennesker samles i forvejen.

  • Husbesøg frem for prædiken: Det er en oplagt mulighed med den præstestruktur vi har, at benytte de uge, man som præst ikke skal skrive prædiken til søndag, til at tage på husbesøg. Og måske skal man være modig og ikke kun bruge husbesøg til de ældre og ensomme, men f.eks. også tilbyde et husbesøg til småbørnsfamilier, der lige har fået døbt deres barn eller par der lige er blevet gift (eller skilt). Husbesøg kan også være relevante i glædelige situationer, ikke kun når der er noget, der er svært i livet. Det kræver mod og et stykke aktivt arbejde at kontakte folk og gøre det relevant for folk at få besøg af præsten. Men måske er det det værd?

  • ”Vejfest”: Det er vigtigt at folk bliver personligt inviteret – f.eks. kunne man invitere en hel vej samlet til en hyggeaften i kirken.

  • Udnyttelse/inddragelse af andre organisationer til at medvirke i gudstjenesten: Man kunne godt tænke alternativt omkring gudstjenesterne, f.eks. kunne man i stedet for at indhente en organistvikar, spørge den lokale musikskole om de vil komme og spille til søndagens gudstjeneste. Dette kunne være med til at trække nogle flere mennesker i kirken, fordi de gennem relationen til medlemmerne af de andre foreninger/organisationer bliver inddraget i kirken.

  • Synlige valg – gadeaktiviteter: En anden måde at være tilstede der hvor folk er, kan være at være aktiv til f.eks. Open By Night arrangementer o.lign. Vive-Hadsund har f.eks. afholdt et event i gågaden i Hadsund til et Open By Night arrangement, m. prøvesmagning og afstemning af hvilken altervin, der skal bruges til nadver – det var en stor succes og en sjov måde at få folk til at interagere med kirken på og føle at de har medindflydelse på det, der sker i kirken.

  • Vær stolt af kirken, menighedsrådsarbejdet og fortæl andre om det! Det er vigtigt at turde stå ved menighedsrådsarbejdet og alt det Kirken kan tilbyde. Ligeså vigtig er det at tale med andre om det, uden for menighedsrådet og kirken – fortælle om det vi laver og hvorfor vi kan lide det, hvorfor vi synes det er vigtigt at bruge tid på og hvad vi selv får ud af det.

  • Deltage i lokale arrangementer, som kirke: Hvorfor stiller vi ikke med et telt og et hold til f.eks. Stafet for Livet, Hadsundløbet og lign. arrangementer, hvor man kan vise flaget – det har en stor visuel effekt. Det kunne man godt gøre på tværs af sognene.

Vi vil arbejde sammen med hinanden og blive stærkere sammen i provstiet.

  • Formidling af ERFA-gruppe arbejde: ERFA grupperne som vi allerede har er en super idé, men hvordan får vi formidlingen fra ERFA møderne videre ud i sognesamarbejdet?

  • Kan vi f.eks. i Provstiet lave mere fleksibelt samarbejde?

  • Skal der for eksempel sættes ansvarlige på at 3 idéer fra visionsmødet i dag skal føres ud i livet inden for en given periode?

  • ERFA gruppe på tværs af faggrupper: Forslag om dannelse af frivillige ERFA grupper på tværs af fagligheder og interesser m.h.p. at højne gudstjenestens kvalitet. Kunne det være interessant at arbejde med indholdet og formen på gudtjenester i en tværfaglig ERFA gruppe, hvor både præster, organister, kirkesangere, kirketjenere o.a. kunne inspirere og udvikle på gudstjensteformer til forskellige lejligheder?

  • Fælles Provstikalender: En fælles aktivitetskalender vil understøtte ovenstående, så man ikke ”udkonkurrerer” hinanden, men i stedet komplimenterer hinanden.

  • Forklaringsgudstjenester på regelmæssig basis: Er det en idé, at afholde forklaringsgudstjenester med forskellige faggrupper indover, nogle gange hen over året, måske ikke i hvert enkelt sogn, men på skift. Det kunne være med til at lukke op for forståelsen af kirken.

Vi vil arbejde mere effektivt med vores mål og have handling bag det vi ønsker os.

  • Bruge mere tid i menighedsrådene på at være visionære sammen: Menighedsrådsmøder bliver nemt meget lavpraktiske og planlægningsorienterede og det er tit at man ”glemmer” at bruge mødetid på det visionære menighedsrådsarbejde. Det er en god idé, at sætte afmålt tid på hvert møde af til dette – f.eks. at den første halve time på hvert menighedsrådsmøde bruges på at tale visioner, værdier og mål.


Når vi ser på arbejdet og opsamlingen fra plancherne, kunne man samle det nogenlunde sådan:

Visionen for Hadsund Provsti er at:

 

Vi vil arbejde på at nå de mennesker, der ikke plejer at have noget med kirken at gøre, på nye og inviterende måder. Vi vil møde dem, der hvor de er.

 

Vi vil holde visionen fast som en udvik-lende samtale på vores møder. Det betyder, at vi bruger de første 45 min på menighedsrådsmøder, PU møder og pastoratsmøder på at arbejde med den overordnede vision - i den udgave vi har valgt at realisere den. 

 

Vi handler på alle niveauer i provstiet på at realisere og udvikle vores fælles vision - hver for sig og på tværs af provstiet. 

 

Ved næste visionsdag vil vi gennemgå de 5 - 10 bedste realiserede udgaver af vores vision i praksis udlevethed…. og arbejde videre på at komme endnu længere ud til vores medlemmer som

- den relevante folkekirke